Fuglebroche i sølv
Oldtidens smykkeformer er mangfoldige. Nogle er fine og lette, andre store og grove, grænsende til det vulgære. Størst sammenfald med nutidig smag og størst formmæssig variation finder man i yngre jernalder. Det er dyrestilens tid; de slanke ornamentkroppe vrider sig som ål, så man må gætte sig til art og race, men nogen naturalisme er dog stadig i behold. Således i germanertidens fuglebrocher.
Et usædvanlig elegant og stilrent eksemplar af denne slags er fundet i en kvindegrav ved Nørre Sandegård på Nordbornholm (se Skalk 1990:4 side 7). Dette smykke er med venlig tilladelse fra Bornholms Museum blevet eftergjort i sølv til Skalks læsere. Fuglebrochen har nål på bagsiden, så den kan fæstnes på tøjet.