"Kvindernes bog" - forfatteren og filmkunstneren Jytte Rex' debutbog fra 1972 - er et udsnit af en lang række historier fortalt af kvinder om drømme, mænd, kjoler, orgasmer, skyer, fødsler, kærlighed, barndom, kærlighed, fødsler, frihed, æbleskiver, politi, breve og meget andet. En stor rig collage af kvindebilleder - modbilleder til de idealiserede og ofte forvrængede fremstillinger vi fyldes med gennem opdragelsen, presse og litteratur.