I Byen der hviskede møder vi pigen Anette, der sammen med sine forældre hjælper med at skjule jøder på flugt i deres hus i Gilleleje. Bogen er inspireret af hændelserne under de dramatiske oktoberdage i 1943.
Historien understreger at alle kan finde modet til at hjælpe andre i nød og at hjælpen kan se ud på mange forskellige måder, hvad enten man er barn eller voksen.
Skrevet af Jennifer Elvgren* / Illustreret af Fabio Santomauro / Oversat af Noa Agnete Metz
Anbefaling i Skalk Junior 2024/02:
Anette hjælper to jødiske flygtninge med at gemme sig og slippe væk fra nazisterne i 1943 under 2. verdenskrig. Det er 1943 og hjemme hos Anette gemmer de drengen Carl og hans mor i kælderen. De er jøder på flugt fra Nazisterne, og om få dage skal de sejles over til Sverige med en fiskekutter. Anette hjælper sine forældre med at skaffe ekstra brød, æg og bøger til de nye venner, der gemmer sig i kælderen. Imens leder Nazisterne i hele gaden. Til sidst må Carl og hans mor afsted, men det er så mørkt, at det er svært at finde vej til havnen. Mon Anette kan hjælpe endnu engang? Historien er baseret på virkelige begivenheder. I 1943 blev omkring 1300 jøder hjulpet over havet fra Gilleleje til Sverige.