Den fantastiske bog om Det gamle Rom

Skalkpris: 149,95 DKK

Sideantal: 80

Model/Varenr.: 9788727019741
stk.

En stor og smukt illustreret fagbog til både børn og voksne, der tager læseren med tilbage i tiden og tæt på det romerske imperiums fascinerende skatte. Læs om gladiatorernes flotte hjelme og oplev, hvordan det var at kæmpe i en stor arena. Hør om krigsguden Mars, det slangehårede monster Medusa og de romerske husguder. Lær, hvordan byen Pompeji blev ødelagt af en vulkan, og se det gyldne slangearmbånd, der lå begravet i ruinerne. De fantastiske illustrationer viser nogle af Det Gamle Roms mest storslåede skatte på nært hold og introducerer en af de største civilisationer, verden nogensinde har kendt.
Fra ca. 8 år.

 

Anbefaling i Skalk Junior 2024/01:

Hvor ofte tænker du på Romerriget? Hver dag? Flere gange om ugen? Aldrig? Hvis du læser den her store, flotte fagbog, kommer du nok til at tænke meget mere på det. I et kæmpe format får vi masser af fakta, krydret med store, flotte fotos af genstande fundet under forskellige udgravninger. Bogen tager dig med på en spændende rejse, hvor du for eksempel møder gladiatorer, kejsere og kejserinder, samt de romerske husguder. Hvert fund har et opslag, med et flot foto og en beskrivelse af fundets sammenhæng med Roms historie, samt en faktaboks om fundet. Til dig, der vil vide mere om Rom og måske drømmer om selv at finde skatte fra fortiden.

Der findes én i samme serie om Det gamle Egypten.