â€Pigerne fra Sprogø†følger en række kvinder, der anbringes pÃ¥ ø-anstalten, og skaber indlevelse i deres svære vilkÃ¥r og situation. Bogen giver ogsÃ¥ en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie.
Hvem var de kvinder, der blev anbragt pÃ¥ Kvindehjemmet pÃ¥ Sprogø? Hvordan var deres hverdag pÃ¥ øen, hvor de blev holdt isoleret fra det omgivende samfund og deres familie? Hvordan opstod ideen om at isolere bestemte kvinder pÃ¥ en øde ø? Og hvorfor blev denne ide betragtet som en del af det, der gjorde den danske Ã¥ndssvageforsorg til â€verdens bedsteâ€?
I perioden 1923-1961 blev ca. 500 kvinder, som blev anset for at være â€løsagtige†og â€moralsk defekteâ€, anbragt pÃ¥ Sprogø. Kvindehjemmet var i samtiden et prestigeprojekt inden for Ã¥ndssvageforsorgen, og anstalten blev af læger, politikere og i pressen fremhævet i rosende vendinger som et billede pÃ¥ fremskridt. I dag er historien om kvindehjemmet stadig omdrejningspunkt for stor offentlig interesse, men nu som genstand for forargelse og som eksempel pÃ¥ velfærdsstatens skyggeside. I efterÃ¥ret 2023 gav Pernille Rosenkrantz-Theil pÃ¥ regeringens vegne en undskyldning til tidligere anbragte under særforsorgen, derunder de kvinder, der har været anbragt pÃ¥ Sprogø.
