Claus Bryld er søn af en dansk nazist, hvis tre brødre også var aktive i det danske nazistparti, DNSAP, under besættelsen. Reaktionen og bearbejdningen heraf har fyldt meget i hans liv, og i denne erindringsbog fortæller han om en barndom og ungdom, som var farverig og fuld af omskiftelser, men også konstant truet af frygten for, at omverdenen skulle bruge hans fars historie mod ham. I en moden alder begynder han dog at italesætte fortiden og at tage et offentligt opgør med forældregenerationen og dens skyld. Ikke så meget for at dømme som for at forstå. Foruden dette opgør, der også er et opgør med udrensningen efter krigen, skildrer Claus Bryld sin egen udvikling, menneskeligt såvel som politisk, en udvikling, der gik i en helt anden retning end faren og farbrødrenes.
Bogen udgør en blanding af personlig erindring fra tiden 1944 til 1971 og historisk fremstilling, der bygger på de endeligt frigivne dokumenter fra besættelsestiden og retsopgøret.
Uddrag af bogen
“Ofte tænkte jeg, nÃ¥r jeg var gÃ¥et i seng om aftenen, pÃ¥, hvordan jeg skulle nÃ¥ ind til ham og forklare ham, hvad han gjorde forkert, nÃ¥r han ikke kunne vinde vores kærlighed … Der var sÃ¥ meget, jeg gerne ville spørge ham om: om hvorfor han var blevet nazist, om krigen og besættelsen, om hvordan det havde været at sidde i fængsel, om hvorfor han var rejst til Tanger, osv. Jeg ville gerne kunne sige ‘far’ til ham uden først at tage en bevidst beslutning om at gøre det. Men jeg gjorde det aldrig … MÃ¥ske gemte han sig af bare skam over ikke at have slÃ¥et til, mens min afstandtagen fra bÃ¥de nazismen og den autoritære manderolle blev stærkere og stærkereâ€.
Om forfatteren
Claus Bryld (f. 1940) er historiker og arbejdede 1969-73 ved Københavns Universitet og 1973-2007 ved Roskilde Universitet, hvor han var lektor, docent og senere professor i moderne historie. Han har skrevet disputats om Socialdemokratiets idéhistorie og udgivet en lang række bøger og artikler om emner inden for de sidste 250 års historie samt en bog om middelalderfilosoffen Marsilius af Padua. I dag er han emeritus, men stadig politisk og fagligt aktiv.
