Man vil blive overrasket over, hvor modtagelig og positiv en stor del af de islamiske tænkere har været over for nye europæiske ideer i perioden fra 1800 til i dag.
Sociale og videnskabelige fremskridt hilses velkommen med en reformiver, der udvikler sig til den islamiske liberalisme. Det fremkalder også en modreaktion, den berygtede fundamentalisme. Men teologisk og idé- og religionshistorisk sætter Koranen menneskene fri, dvs. erklærer, at alle mennesker er lige og frie. Det hævder nogle af dens moderne fortolkere. Koranen forlanger ligefrem menings- og tankefrihed, og at folk med en særlig autoritet kun anerkendes i den udstrækning, at mennesker af fornuft ønsker at følge dem.
Philippe Provençal introducerer islams moderne gennembrud, oversætter nogle af de væsentligste kilder, præsenterer bevægelsens hovedpersoner og forklarer dens nøglebegreber.