Tilbud

Kulturmøder og religiøse fjendebilleder I antikken og nutidens Europa

Normalpris: 288,00 DKK

Skalkpris: 259,20 DKK

Sideantal: 236

Forlag: Syddansk Universitetsforlags Ekspedition (SDUF)

Udgivelsesår: 2018

Model/Varenr.: 9788740831542
stk.

Bogen er et videnskabeligt essay, hvis stof er af interesse langt ud over universitetets mure. Den behandler konflikten mellem romersk religion og kristendom og afdækker centrale elementer i dannelsen af religiøse fjendebilleder. Med en original vinkling af det historiske stof belyses både antikkens og nutidens diskussioner og slagsmål: om (af)gudsdyrkelse og mirakelmageri, kejserkult og Kristus-klammeri, migration og marginalisering, martyrier og terror, frygt og populisme, demokrati og globalisering; EU, religionsfrihed og repressiv liberalisme blandt meget andet i europæisk fortid og nutid.

Bogens diskussioner bringer sociologiens klassikere i spil og stiller bl.a. skarpt på spørgsmål om religion som identitetsmarkør; nationalisme, populisme og religiøs ekstremisme; den europæiske frygtfaktor og europæisk sekularisme som en (u)farbar vej i et globaliseret Europa.

Fordybelsen i det antikke stof kaster nyt lys over et problemkompleks, som især har været diskuteret i tilknytning til samtidshistoriske og sociologiske studier af globalisering og kulturel identitet. Det sker fx ved dannelsen af teoretiske begreber som flux (det globale flow) og fix (kulturel fastfrysning) i forbindelse med antikkens romanisering og moderne globalisering og ved påvisningen af at det romerske begrebspar religio og superstitio betegner et retorisk virkemiddel, der også kan fungere i nutidens Europa.