Karen Blixens moster Bess, Mary Bess Westenholz, spillede en altafgørende rolle for niecens gennembrud som forfatter. Uden mosterens venskab med den amerikanske forfatter Dorothy Canfield Fisher var Karen Blixens vanskelige debut med Seven Gothic Tales formodentlig aldrig blevet en realitet. En ikke tidligere benyttet tyveårig korrespondance over Atlanten mellem Moster Bess og Dorothy giver et fascinerende samtidigt indblik fra sidelinjen især af det tiår, hvor Karen Blixen tager hånd om sin egen skæbne. Fra et absolut eksistentielt nulpunkt i 1931, hvor hun blev tvunget til at forlade sit elskede Afrika, og til hun ti år senere var blevet en verdenskendt forfatter.
Mosteren skrev i 1899 til sin 14-årige nieces fødselsdag følgende: “...med lidt mere Erfaring tror jeg nok, jeg kan udvikle mig til en første Rangs Impressario – kan Du saa blive Stjernen?” Og det var nøjagtigt, hvad der sidenhen skete for begge parter.
Men Mary Bess Westenholz var også i egen ret en interessant personlighed. Hun blev medgrundlægger af den danske unitariske menighed, hun var gennem næsten tyve år redaktør for og flittig skribent i Protestantisk Tidende, ligesom hun hele sit liv gerne udtrykte sig skriftligt.
Endvidere var Mary Bess Westenholz den første kvinde nogensinde i Danmark der i 1909 gjorde sin entre og tog ordet i Folketinget. En begivenhed, der dagen efter på en avisforside udnævnte hende til Danmarks Jeanne d’Arc.
