Byens hold og drømmenes København. Benn Q. Holms nyklassiker om folk og fæ og fodbold.
Succes eller fiasko, fortvivlet eller lykkelig, rig eller fattig. Personerne krydser hinanden i baggårde, på kontorer, i elskovsreder, under broer og på barer i denne kalejdoskopiske roman om en by og dens mennesker.
Pressen skriver:
"Romanen er en fest. Det er hamrende godt." Politiken
"Endelig en hip samtidsroman." Berlingske
"Man ler og underholdes fremragende." Weekendavisen
"Benn Q. Holm fanger med sin kortklippede fortællestil københavnerlivet i dag, bittersødt og nøgternt afklædt." Information
"Med Hafnia Punk burde Benn Q. Holm skovle læsere til sig." Euroman
BENN Q. HOLM (f. 1962) har skrevet 16 romaner. Han debuterede med Til verdens ende (1994) og fik sit gennembrud med Hafnia Punk (1998). Blev landskendt fire år senere med slægtsromanen Album (2002), der blev lavet til en prisbelønnet tv-serie af Hella Joof (2008). Læs også koldkrigs- og kærlighedsromanen Et stykke af tiden om 70ernes Berlin (2021) og det nye, store erindringsepos Boi Wagner (2023).