Franciska Clausen (1899-1986) var kvindelig avantgardekunstner i en mandsdomineret verden. Hun færdedes blandt tidens store kunstnere i 1920ernes Tyskland og Frankrig og havde betydelig succes i udlandet. Hun fuldførte avantgardens erklærede mål om at gå i opposition til samtidens toneangivende normer.
Denne bog skildrer Franciska Clausens kaotiske liv fra opvæksten i Aabenraas økonomiske elite over uddannelsesårene i 1910erne i Tyskland og de vilde tyvere i først Berlin, siden Paris. I slutningen af 1931 vendte hun hjem til Danmark og måtte til sin egen store overraskelse kæmpe for at blive anerkendt på den danske kunstscene. Hun blev underkendt og ignoreret, og den anerkendelse, som hun opnåede på den internationale kunstscene, modtog hun først med årtiers forsinkelse på den provinsielle danske, kronet med modtagelsen af Thorvaldsen Medaillen i 1977.
Bogen indgår i serien 'Kunstens kvinder', der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Andre bøger i serien tæller: 'Elisabeth Jerichau Baumann' og 'Nicoline Tuxen'.