NY HUD veksler mellem Christensens visuelle værker og lyriske tekster i et spændingsfelt mellem det dybt personlige og det professionelle kunstneriske arbejde. Både tekst og billede kredser om svære og sårbare erfaringer - herunder vold og seksuelle overgreb i barndomshjemmet - og undersøger, hvordan disse erfaringer sætter sig i krop, erindring og identitet.
Christensens visuelle værker fører læseren kronologisk gennem atmosfæren i hendes barndomshjem - med en far, der udøvede vold og seksuelle overgreb - og videre til en undersøgelse af hendes reaktioner og eftervirkninger af traumet, over til øjebliksbilleder fra den familie hun selv er med til at skabe, hvor alkohol og psykisk lidelse har udfordret evnen til at komme videre i livet, men hvor åbenhed om traumerne har ændret familiens vilkår. Billederne spænder fra følelsesmættede personskildringer til mere abstrakte og symbolske repræsentationer af stemninger og tilstande. De ledsages af korte, rammende udsagn, der nærmer sig konkret poesi.
Værkerne akkompagneres af tre tekster, som belyser bogens tematik fra henholdsvis kunstfaglige, lægevidenskabelige og samfundsfaglige perspektiver. Mai Misfeldt bidrager med en tekst, der sætter værkerne i både en samtids- og kunsthistorisk kontekst. Signe Uldbjerg fra Museet KØN skriver om offerrollen i Danmark både historisk set og med et nutidigt blik. Derudover genoptrykkes en forskningsartikel om posttraumatisk stress af psykologerne Priscilla Oehlenschläger og Anja Ida Hansen, som i denne udgivelse for første gang publiceres i engelsk oversættelse. Gennem disse tre perspektiver skabes et reflektionsrum, hvor de personlige erfaringer forbindes med bredere samfundsmæssige strukturer og forståelser.
Det er kunstnerens og forlagets håb, at NY HUD udover at henvende sig til kunstinteresserede, også kan bidrage til den offentlige samtale om vold og overgreb, posttraumatisk stress og forståelsen af offeret og/eller overleveren - set fra både personlige og samfundsmæssige vinkler.
Tosproget dansk og engelsk