Dronningerækken

Skalkpris: 249,95 DKK

Sideantal: 170

Forlag: Gads Børnebøger

Udgivelsesår: 2022

Model/Varenr.: 9788762740402
stk.

Lær dronningerækken at kende - og om den tid og vilkår de levede under

Bogen indeholder spændende detaljer om alle Danmarks 51 dronninger op gennem Danmarkshistorien - og om deres samtid og magt. Fra Thyra Danebod til Margrethe den Anden af Danmark.
 
Undervejs kan du blandt andet også læse nyttige ting, som hvordan man lavede græskarsuppe i 1600-tallet, hvor længe, man måtte danse til et bondebryllup i 1783, om symptomerne på byldepest, om hvornår mænd gik med høje hæle, og om, hvad det vil sige at bære jernbyrd.
 
Anja Gram leverer 51 dronningeportrætter.
 
Vibe Termansen er historiker og journalist. Hun har lavet børnesektionen FAKTISK på Weekendavisen og skrevet børnebøgerne Spillemand - Kim Larsen og Fuld af liv - Natasja.
 
Meget flot fagbog om Danmarks dronninger. Teksterne er af forskellig længde, men meget informative og det samme gør sig gældende med afsnittene om hvad der sker på samme tid. Det er en god balance, så man ikke kun lærer noget om dronningerne, men også om den tid de levede i. Illustrationerne er både stemningesfulde og dekorative. Anbefales varmt.  - LEKTØRUDTALELSEN
 
Anbefalet i Skalk Junior 2023/02:

En stor og flot fagbog om 51 dronninger i Danmark, lige fra Thyra Danebod til Margrethe d. 2. – også om Sophie og Caroline Mathilde. Nogle af dronningerne ved vi ikke så meget om, andre ved vi en hel del om. Nogen af dem havde stor politisk og historisk indflydelse på landet, andre fødte en masse børn eller døde unge. Bogen er virkelig spændende, og den giver én lyst til at vide mere om både personer og de forskellige perioder. Den er ikke svær at læse, fordi den er delt op i mange afsnit. Ind i mellem de 51 korte portrætter er der en masse fakta om samtiden, som f.eks. symptomerne på byldepest, og hvorfor mænd gik med høje hæle. Bogen er forsynet med flotte portrætter af de mange interessante dronninger.