NOMINERET TIL ÅRETS HISTORISKE BOG 2021
De allerlængste sørejser fra begyndelsen af 1600-tallet til midt i 1800-tallet gik oftest til de danske tropekolonier Trankebar, Guldkysten og De Vestindiske Øer eller til Kina og Sydamerika. Under sejl giver for første gang en samlet fremstilling af langfarterne under dansk flag, hvor handelsflådens største skibe var hjemmefra i flere år ad gangen.
Bogen fortæller om navigation, mandskaber, forplejning, justits og kvinder, og den følger udviklingen i sejlruter og sejltider. Man kommer tæt på sømændene, fra små skibsdrenge til erfarne kaptajner.
Erik Gøbel (f. 1949), historiker og seniorforsker i Rigsarkivet i København 1981-2017. Erik Gøbel er forfatter til en lang række artikler og bøger om søfartens og tropekoloniernes historie og har i en årrække været et af de store navne inden for dansk søfartshistorie.