Tilbud

Som om

Normalpris: 249,95 DKK

Skalkpris: 199,96 DKK

Sideantal: 256

Forlag: Rosinante

Udgivelsesår: 2016

Model/Varenr.: 9788763845090
stk.

Som om er en roman om kernefamilien og dens opløsning, om kunstnerliv, og om kampen for sammenhæng og tilhørsforhold i en tid, hvor selv de nærmeste relationer pludselig kan hænge i en tynd tråd. Fanny er gift med en mand, som hun har to børn med, men ægteskabet er i krise. En morgen vågner hun op, vaklende og blind på det ene øje. I undtagelsestilstand og ude af stand til at gøre noget, konfronteres hun med den sårbarhed, der var en fast del af hendes barndom og de gentagelsesmønstre, der plantedes i hende. I tilbageblik spejles den voksne kriseramte Fanny i den 14-årige Fanny, der er mærket af opvæksten i en familie præget af frisind, politisk engagement og kærlighed, men også af psykisk sygdom, misbrug og en konstant overhængende trussel om splittelse og utryghed.   Pressen skriver: »Som om rummer den mest elegante prosa, jeg længe har læst traditionen fra Tove Ditlevsen og Kirsten Thorup er spillevende i denne roman, hvor Stoltz slår sit navn fast som en af tidens vigtigste prosaister.« Marie Louise Kjølbye, Information »Bogen engagerer og udfordrer; dens nysgerrighed og bekymring fortjener respekt.« Linea Maja Ernst, Weekendavisen (13. maj 2016) »Teksten virker så stærkt, at man er i det intime autofiktive rum med forfatteren [...] Stoltz holder sin Fanny frem med bævende hjerte, og jeg tager som læser imod hende med en følelse af taknemmelighed. Tak for tilliden. Og tak for niveauet.« ***** Bjørn Bredal, Politiken »Som om beskriver ikke bare det smertelige sammenbrud eminent, den lader også det udsatte barn i en kaotisk og ustabil voksenverden komme til orde. Fortællingen er følelsesfuld og dybt bevægende uden at tippe over.« **** Anna Møller, Kristeligt Dagblad (14. maj 2016) »Hvor Knausgård brugte tusinder af sider på at udbasunere sin families liv, bruger Kristina Stoltz blot en knivspids.« **** Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet (22. maj 2016) »At læse Kristina Stoltz gode prosa er godt, også når det gør lidt ondt.« **** Søren Kassebeer, Berlingske (27. maj 2016) »Det her er realistisk prosa - autofiktion, der kan anbefales.« Sæby Folkeblad **** Jon Helt Harder, Jyllands-Posten (15. maj 2016)