Grisen er i vores egen tid i centrum af en sand symbolstorm: Muslimer og jøder anser den for uren; for vegetarer og veganere er den en syndebuk, mens visse politikere argumenterer for frikadelletvang i offentlige institutioner.
Endelig er der dem, som mener, at grisen er langt bedre end sit rygte: Den er et af de mest intelligente pattedyr, producerer langt mindre CO2 end drøvtyggerne – og gastronomer vil vide, at den er et sandt tagselvbord af delikate udskæringer.
Grisen har gennem historien vist sig overmåde overlevelses- og tilpasningsdygtig. Klimaet i Tyskland og Danmark er meget velegnet til grisehold, og allerede fra middelalderen fik den sammen med øl, rugbrød, sild og kål sin faste plads på langbordene. Efter tabet af Slesvig-Holsten i 1864 blev grisen inddraget i den nationalromantiske hyldest af danske værdier. Tidligt blev det danske landbrug rationaliseret og effektiviseret, og svinekøb blev sammen med smør en hovedeksportvare fra slutningen af 1800-tallet. Danskerne fik til gengæld lært at holde af leverpostej.
â€Grisen†er en fortælling om opture og nedture for bÃ¥de dyrene og griseavlerne – og ikke mindst den stadig mindre del af befolkningen, som gerne spiser den Bogen demonstrerer, at grisen er behæftet med bÃ¥de religiøse tabuer, politiske slagord, profittænkning, udskamning, gode historier, respekt og nydelse At tage pÃ¥ rejse med grisen er at lære vores egen madkultur og selvforstÃ¥else at kende.
Helle Brønnum Carlsen (født 1959) er uddannet husholdningslærer, litterat og ph.d. på en afhandling om madens æstetik. Mangeårig madskribent og -anmelder, bl.a. for Politiken og Weekendavisen.